I Magasin ombytter vi stel fra Royal Copenhagen, som er købt i en af vores forretninger eller på Magasin.dk, ved brud eller skår. Ombytningen indebærer, at du modtager en ny, tilsvarende vare uden beregning på følgende betingelser:
Brudgarantien medfører, at du kan modtage en ny, tilsvarende vare uden beregning ved samtidig indlevering af original købskvittering og indlevering af skårene fra den itu gåede eller skårede vare, læs mere om dette her.
Brudgarantien gælder for alle Royal Copenhagen stelserier, der er i sortiment på købstidspunktet (undtagen Flora Danica), og som er købt i butikker, der er tilknyttet brudgarantiordningen, samt hos Royal Copenhagen, Amagertorv 6, København, Royal Copenhagen, Store Torv 14, Aarhus og i Royal Copenhagens online shop.
Brudgarantien løber i 24 måneder fra købsdatoen og omfatter alene 1. sortering.
Garantien omfatter ikke forsætlige brud eller brud opstået som følge af grov uagtsomhed. Garantien kan alene anvendes én gang pr. vare. Ligesom garantien kun kan anvendes antal gange svarende til antal varer købt, dvs. er der eksempelvis købt 12 tallerkener fra de ovennævnte serier, kan der modtages 12 erstatningstallerkener.
Brudgarantien gælder ikke for varer, som på tidspunktet for udnyttelsen af garantien er udgået af vores produktion eller ikke længere forhandles af den butik, hvor varen er købt. Måtte varen således være udgået, udleveres i stedet en lignende – men ikke identisk – vare. Der er alene tale om en ombytning, og der gives derfor ikke penge retur. Leveringstid ved ombytning kan forekomme.
Brudgarantien gælder kun for privatpersoners køb og kan kun anvendes af privatpersoner. Erhvervsdrivendes køb og brug er således ikke omfattet af brudgarantien.
Ombytning ved brud eller skår kan ske i en butik fra samme kæde, som produktet er købt samt hos Royal Copenhagen, Amagertorv 6, København og Royal Copenhagen Store Torv 14, Aarhus.
Royal Copenhagen kan uden forudgående varsel til enhver tid bringe brudgarantiordningen til ophør. Garantiordningens ophør har alene betydning for køb foretaget efter, at garantiordningen er ophørt. Dette betyder, at alle køb foretaget inden garantiordningens ophør er omfattet af brudgarantien i 24 måneder fra købsdatoen.
Denne brudgaranti påvirker ikke de rettigheder, du som forbruger har i henhold til anden lovgivning, herunder reklamationsret i henhold til købeloven.